Institutionens formål og målsætning:

Det overordnede mål for opholdet er, at den unge kan leve et så selvstændigt liv som muligt, hvor den unge får en øget værdifølelse i forhold til sig selv og andre.
Formålet er at yde praktisk og pædagogisk hjælp til unge, for hvilke det skønnes af afgørende betydning, at de indgår i et døgnophold uden for hjemmet – med det sigte, at de unge tilegner sig færdigheder og viden, således at de bliver istand til- at uddanne sig/indgå i nogle længerevarende og bæredygtige arbejdsrelationer og dermed blive rustet til at mestre et kommende, selvstændigt voksenliv.
Det, ved at skabe brugbare relationer den unge og de voksne imellem, udfra omsorg, stabilitet og positiv respons samt ved at fremstå som tydelige og stabile voksne, som er til at stole på.

Principper og Ideologier:

Udgangspunktet er at alle er lige gode.
At det enkelte menneske skal respekteres.
At forældre gør hvad de tror, er bedst.
At indgåede aftaler bliver overholdt og at de voksne skal udvise stabilitet og fremstå som troværdige voksne.
Uanset de unges baggrund, skal der altid tages udgangspunkt i deres potentiale og positive ressourcer, således at den hensigtsmæssige adfærd bliver styrket og videreudviklet. 
Ud fra dette bliver der arbejdet med, at den unge, individuelt, får opbygget sunde interesser, andre færdigheder og ny viden, således at den unge kan lære ”fra sig”.
Læs vores ydelseskatalog her,Ydelseskatalog